Den ligger her fladt under mine hænder, creme-farvet og støvetgrøn. Den er så smagfuldt æstetisk i sine hi-touch overklasse signalerende farvenuancer. Det er tydeligvis en dyr dame. Hun har været bedre vant. Jeg føler mig util-strækkelig og lille. Men jeg forsøger. Hun vil "tages", men næppe af mig.
-
-
Det, som interesserer mig, er de teknologier som man bruger kreativt. Skriveteknologier er en af dem og skrivemaskinen er for tiden den jeg er mest fascineret af. Pennen er en fantastisk opfindelse - især, synes jeg, fyldepennen. Men skrivemaskinen er den teknologi, som fører skrivning ind i den industrielle tidsalder.
-
Jeg er begyndt at skrive på en mekanisk skrivemaskine igen. Det sætter tankerne igang. Jeg vil mærke hvad det gør ved min skrivning.