Når jeg er i skrivemodus, så bliver jeg ret ofte inspireret af de mindste ting. I sidste uge var Lise-Lotte og jeg i Nice. Det er længe siden vi har rejst på den måde. Om aftenen, da vi var på jagt efter en passende restaurant at spise på, gik vi nede ved havnen (Lympia) og Lise-Lotte pegede på et vindue oppe i taget på et stort rødt hus. Der var et rødligt lys i vinduet og det stod meget smukt mod skumringshimlen.
Det satte så gang i mine tanker og pludselig havde jeg skitsen til en historie om den her næsten 100 år gamle dame, som sidder deroppe og ryger cigarillos og drikker madeira mens hun driver en form for afpresningsforretning og fodrer sine undulater med hirsekolber.
I de følgende dage skrev jeg på rammerne og søgte på information om nogle relevante ting ifht denne historie. Jeg kommer langt omkring. Materialet der inspirerer mig henter jeg fra mine erindringer og forskellige associationsspor.
De store lystyachter der ligger i havnen blev involveret og de mennesker og de relevante menneskesyn, som jeg trækker ud af ærmet – blev også.
Når jeg er i det inspirerede hjørne kan den slags blive næsten tvingene – så jeg er nødt til at tage noter, selv hvis jeg vågner midt om natten. For ellers går tankemylderet ikke væk.