Rollerballs fra Langemark Penne
Håndværk - Kunsthåndværk

Rollerballs fra Langemark Penne

Rollerbals fra Langemark Penne

Det her er nogle penne jeg har færdiggjort og lagt på Langemark Penne – min penneside, som jeg har genåbnet.Jeg vil ikke blive ved med at oversvømme jer, men jeg skal lige i luften med det her – og finde en god balance.Gå ind på pennesiden, like og del. Og køb eventuelt en pen, hvis det er noget der frister. Send en PB, ‘hvis det er’.

Rollerballs fra Langemark Penne

Jeg fortsætter med at genstarte pennebixen. Der er mange ting man skal have styr på.Her er der en række små rollerballs (de er ikke små, de er bare ikke så store som de store!).

Fra venstre er det:

Rollerball i Moseeg og Birkeknude

Moseeg og birkeknude med ‘gun metal’ dele. Birkeknuden er fra egnen ved Frederikssund.

Elmeknude med Rhodiumdele

Elmeknude og rhodium. Elmeknuden er fra Det sydlige Sjælland og fældet for 30 år siden.

Amerikansk Valnød

Amerikansk valnød og titanium ‘guld’. Der er desværre ikke en historie knyttet til træet, hvis ikke ‘jeg fik det af en ven, som havde det til overs fra en bordplade’ tæller.

Guldregn

Guldregn og titanium ‘guld’ (det er en titaniumoxid-belægning, som er ‘guldagtig’ – men i virkeligheden er den for grønlig til, at være guld). Guldregnen er fra Vordingborg.

Oliven

Oliventræ og titanium. (Som ALT oliventræ man kan købe på nettet er dette oliventræ lavet af træ fra Oliebjerget ved Golgata. Jeg kan næsten garantere, at jeg måske kan skaffe et underskrevet dokument, som erklærer at Jesus himself har slæbt det derop i en tømret konstruktion – eller noget i den stil. Men jeg vil nøjes med at hævde, at det er oliventræ).

Taks

Og yderst til højre: Takstræ og titanium. Og denne taks er jeg sikker på har stået ved Kornerup Å. For jeg har selv hentet den for omtrent ti år siden.

Hvad skal sådan nogle koste? Priserne er jo steget, så en tusse og lidt til er næppe for meget at bede om, skulle jeg mene.